Krabbekløer, kogt 1 kg. 8-12 stk.

Kategori: Krabbeklør
Kogte krabbekløer klar til servering. Store og flotte med hvidt, fast og velsmagende kød. Stammer fra taskekrabber, der er friskfanget ved den jyske vestkyst og bragt levende til Lemvig til forarbejdning. Skånsom fiskeri og human aflivning - for høj kvalitet og en endnu bedre smag i munden.
188,00 kr
Læg i kurv
Altid på lager Levering til hele landet, fra tirsdag d.23/10
Betingelser
Varen kan bestilles med fast levering / afhentning
Med fast levering får du dine varer leveret lige til døren hver uge, hveranden uge eller hver måned, og du bestemmer hvilke ugedage vi skal levere.
Andre købte også
BESKRIVELSE

Nordisk Krabbe Kompagni er lokaliseret blot et stenkast fra eGastro. Herfra tilbyder vi kogte krabbekløer - klar til servering. Fra taskekrabber fanget ved den jyske vestkyst.

Krabberne er fanget ved målrettet og selektiv fiskeri - ikke som bifangst.

Metoden er fangst med tejner, som er en slags fælde, hvor krabberne kan komme ind, men ikke ud. 24-48 timer efter tejnerne er sat, hales de ind og sorteres i kasser, hvor de holdes fugtige og kølige. Krabberne sorteres i hånden for at sikre, at fangsten lever op til kvalitetskravene. Fx sorteres krabber under mindstemålet og andre arter fra. Disse sættes tilbage i havet, hvor de kan reproducere sig og dermed opretholde bestanden. Fiskeri med tejner påvirker havbunden minimalt.

De udvalgte taskekrabber leveres levende til Lemvig, hvor de aflives humant, koges og forarbejdes samme dag - for optimal friskhed og absolut bedste kvalitet.

Nu er det din tur til at sætte tænderne i en krabbe - og ikke omvendt.

 

Vægt:                            1 kg.
Mængde:                     
8 - 12 stk.

Holdbarhed efter modtagelse:
Åben i køleskab:
          2 dage
Uåben i køleskab:       
4 dage
Fryser:                    
      3 måneder


Hvordan kommer jeg ind til kødet?
Du kan slå hul i krabbekløerne med bagsiden af en stor ske, en krabbetang eller en nøddeknækker. Det kan være lidt af en udfordring at få kødet ud af kloen, men det er ventetiden værd, da krabbekød er en sand delikatesse og en sund fornøjelse.

 

Info om taskekrabbe:

Kendetegn:
Taskekrabben er en robust krabbe med et ovalt fladt skjold med afrundede takker på siderne. Den er rødbrun på oversiden og gulhvid på undersiden. Klosaksene er kraftige og med sorte spidser. Den maksimale rygskjoldsbredde er 30 cm. Normalt er det mellem 15-20 cm. Kan veje op til 3 kg.

Levested:
I de danske farvande findes taskekrabben i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og det nordlige Øresund. Taskekrabben foretrækker stenrev eller klippegrund. Om sommeren lever den på 1-30 meters dybde og om vinteren på 30-50 meters dybde. Kan træffes ned til 400 meters dybde.

Føde:
Taskekrabben er et natligt rovdyr. Spiser bløddyr, krebsdyr og ådsler.

Sæson:
Sæson hele året. 

 

Opskrifter med krabber:

Krabbe med lun ærtesalat og dild

Du skal bruge:

4 personer
8 kogte klør fra taskekrabbe
100 g ekstra fine frosne ærter
125 g sugarsnaps
40 g ærtespirer
1/2 rødløg
2 fed hvidløg
2 stilke dild
3 spsk. olivenolie
1 citron
Salt og friskkværnet peber
Brød

Sådan gør du:

  • De skyllede sugarsnaps skæres groft diagonalt og lægges i en skål med de frosne ærter. Ærterne overhældes med 1 l. kogende vand og trækker 5 min.

  • Ærterne drænes og endnu 1 liter kogende vand hældes ved.

    Efter 3 min. drænes ærterne og vendes med grofthakkede spirer, finthakket rødløg, knust hvidløg, grofthakket dild og olivenolie.

  • Den lune ærtesalat smages til med citronsaft samt salt og peber.

  • Salaten serveres med de kogte krabbeklør og lunt brød.

 

Krabbe med æblesalat

Du skal bruge:

4 personer
8 kogte klør fra taskekrabber
2 æbler, gerne Elstar eller Jonagold
1 citron
1/2 rødløg
1/2 rød chili
2 stilke bredbladet persille
2 stilke dild, kan udelades
2 fed hvidløg
Brøndkarse
Salt og friskkværnet peber
Brød og smør

Sådan gør du:

  • Det ene æble skæres i små tern og vendes med 2 spsk. citronsaft.

  • Rødløg, chili og persille hakkes fint og tilsættes. Blandingen smages til med salt, peber og knust hvidløg. Trækker tildækket på køl til servering.

  • Det andet æble skrælles, skæres i grove stykker og lægges i en gryde med 1/2 dl. vand samt 2 spsk. citronsaft. Lad det simre under låg ved svag varme til æblerne er møre - ca. 10 min. Væden hældes fra, og æblerne presses gennem en si til en fin puré.

  • Puréen smages til med finthakket dild samt salt og peber. De kogte krabbeklør anrettes med tyndtskårne æbleskiver, puréen og de marinerede æbler samt brøndkarse.

  • Serveres med lunt brød og smør.


 

Sandwich med krabbesalat

Du skal bruge:

1 person
Stor grovbolle
Salatblade
Tomat
Agurk
Dild

Krabbesalat:
Kogt krabbekød
1 tsk. citronsaft
40 g. mayonnaise
1/4 hakket rødløg

Sådan gør du:

  • Skær grovbollen over på midten og læg salatblade på bollens bund.
  • Krabbesalaten laves ved at blande krabbekød, citronsaft, mayonnaise, hakket rødløg sammen. Smag til med salt, peber og paprika.
  • Fordel krabbesalaten på bollen.
  • Læg tomat og agurk på krabbesalaten. Servér med en citronbåd og dild på toppen.


Opskriften er udlånt af: 2gangeomugen.dk

Om osKontaktOpskrifterSalgsbetingelserPrivatlivspolitikFAQ
FacebookInstagramElite Smiley
Betalingskort
Alle priser er i DKK inkl. moms og ekskl. levering
CVR-nr.: 35512713 Tlf-nr.: 27 76 20 00
Copyright © 2013-2018 - eGastro.dk, Ågade 14, 7620 Lemvig