Handelsbetingelser

eGastro tilbyder et bredt udvalg af kvalitetsfødevarer og spændende specialiteter. Hos eGastro handler du med fagfolk, der ved, hvad der er godt og samtidig sætter en ære i at servicere kunderne. eGastro tilbyder dig de bedste fødevarer, nem bestilling og enkel levering. Det kræver ingen kørsel og parkeringsplads for at handle med os, for eGastro.dk er din specialforretning lige ved hånden. Vi glæder os til at betjene dig.

Hilsen Peter Mortensen og Thomas Henriksen.

eGastro.dk ejes og drives af eGastro ApS. (CVR-nr. 35512713) fra adressen Ågade 14, 7620 Lemvig.


Bestilling

Bestillinger kan kun foretages via hjemmesiden www.eGastro.dk.

For at foretage et indkøb på www.eGastro.dk skal du følge nedenstående trin:

  1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven.
  2. Gå til kassen.
  3. Indtast dine personlige oplysninger.
  4. Vælg forsendelse og betalingsmåde.
  5. Godkend handelsbetingelserne.
  6. Tjek oplysningerne og godkend købet.
  7. Du modtager en kvittering for ordren på din skærm, som du kan printe ud eller gemme.

Når du har gennemført en bestilling, modtager du i første omgang en ikke bindende bestillingsbekræftelse via e-mail som bekræfter modtagelsen af din ordre. Først når en af vores medarbejder har gennemgået din ordre modtager du en bindende ordrebekræftelse på din bestilling via e-mail. Sammen med din levering modtager du en følgeseddel. På følgesedlen kan du se, om der er varer, vi – mod forventning – ikke kunne levere eller har erstattet (se afsnittet nedenfor om erstatningsvarer). Fakturaen sender vi til dig på e-mail, når varerne afsendes. Du kan få kopier af dine tidligere fakturaer fra eGastro.dk ved at kontakte vores kundeservice. Børn og unge under 18 år kan ikke handle på eGastro.dk. Børns og unges køb skal derfor foretages af forældre eller andre, der lovligt kan handle på barnets eller den unges vegne.


Betaling
Når du handler på eGastro.dk, skal du benytte betalingskort.

Du kan benytte følgende betalingskort: Dankort, VISA-dankort, Mastercard, VISA, VISA Electron, JCB, Maestro og American Express.
Betaling med disse kort er gebyrfri. For at beskytte dine kortoplysninger håndteres betalingen af en godkendt og certificeret betalingsmodulleverandør, som sørger for, at alle oplysninger behandles, krypteres og sendes via en sikker forbindelse SLL, så hverken vi eller andre kan få adgang til dine kortoplysninger. Ved modtagelsen af din bestilling reserverer vi pengene på dit kort. Vi trækker først pengene, når din ordre afsendes fra vores lager. Skulle der være varer, vi ikke kan levere, reducerer vi din betaling tilsvarende.

Du kan også betale med MobilePay Online.

Erhvervskunder og offentlige kunder har desuden mulighed for at betale via faktura eller EAN.

Priser
Alle prisangivelser på eGastro.dk er inkl. moms og andre afgifter, men ekskl. pant. Hertil skal lægges et eventuelt leveringsgebyr, se nedenfor i afsnittet ”Levering”. Du kan holde øje med det samlede beløb for dit indkøb (ekskl. pant og eventuelt leveringsgebyr) i indkøbskurven øverst på siden, når du handler på eGastro.dk. Panten og det eventuelle leveringsgebyr beregnes og vises, når du trykker på knappen "Til kassen".
Priserne er dagspriser og kan ændres når som helt som følge af den generelle prisudvikling og tilbudskampagner. Din pris vil altid være den pris, som gjaldt på bestillingstidspunktet. Priserne på eGastro.dk er de samme som hos Slagter Mortensen og i Ostehuset. Dog kan der forekomme særlige tilbud, der kun er gældende online. Ligeledes kan der forekomme lokale tilbud hos Slagter Mortensen og i Ostehuset, som ikke findes på eGastro.dk.

Ved oprettelse af en fast ordre om levering af bestemte varer vil der derfor evt. forekomme ændring af prisen på enkelte varer i ordren. eGastro.dk udsender ikke en særskilt meddelelse i forbindelse med prisændringer vedr. Enkeltordrer. Prisændringer vedr. varer i faste leveringer bliver varslet med 14 dage til de respektive kunder på nær tilbudsvarer, her vender varens pris tilbage til normalpris efter tilbuddets ophør.

Pant
Vi sælger flasker og dåser med pantmærke A, B og C. Det fremgår af både din ordrebekræftelse og faktura, om du har betalt pant for de varer, du har købt. eGastro.dk tager ikke tomme pantflasker og dåser retur.

Gavekort
Bestil gavekortet nøjagtigt som du bestiller de øvrige varer hos eGastro.dk. Har du bestilt andet end gavekortet, vil du få gavekortet tilsendt sammen med dine varer. Bestiller du gavekortet alene, vil det blive sendt med posten.

Sådan anvendes gavekortet:
  1. Bestil de varer, du ønsker.
  2. Gå til betaling.
  3. Indtast din gavekortskode.
  4. Aktivér gavekortskoden.
  5. Fortsæt betalingen.
  6. Modtag dine varer ved døren på leveringsdagen.

  • Gyldighedsperiode: 36 måneder.
  • Fortrydelsesret: 14 dage
  • Maxværdi af gavekort er kr. 3.000,-
  • Ejer/bruger af gavekort skal selv dække tab i tilfælde af misbrug (at en anden person uberettiget bruger gavekortet)
  • Gavekort kan kun indløses på eGastro.dk
  • Gavekortet er omfattet af bestemmelser i betalingstjenesteloven.

Erstatningsvarer
Når vi modtager din bestilling, kontrollerer vi den i forhold til varebeholdningen, så vi sikrer, at varerne er på lager. Denne kontrol dækker lagerbeholdningen på bestillingstidspunktet og 3 dage frem i tiden. For bestillinger til levering senere end 3 dage efter bestillingsdagen kan en eller flere af de bestilte varer være udsolgt på leveringstidspunktet. Desuden kan der, for alle bestillinger, opstå den situation, at en vare bliver kasseret i kvalitetskontrollen og dermed ikke kan leveres. I de situationer, hvor en bestilt vare ikke kan leveres, tilbyder eGastro.dk så vidt muligt - og hvis det ønskes - en erstatning for den bestilte vare. eGastro kontakter dig telefonisk eller per SMS for at høre, om du ønsker at benytte denne mulighed. I så fald vil du modtage en tilsvarende eller bedre vare til samme pris som den bestilte, eller billigere. Kan vi ikke finde en passende erstatning, bliver du ikke opkrævet for den pågældende vare, og beløbet udgår af den samlede regning.

Levering
Levering koster kr. 68,- inkl. emballage og en flaske kildevand. Alle ordrer sendes som flex-levering, hvilket betyder, at kassen stilles et hensigtsmæssigt sted, hvis du ikke er hjemme. For eksempel i carporten eller lignende. Ønsker du din pakke stillet et alternativt sted, eller har du ønske om en specifik leveringsdag, bedes du notere dette i bemærkningsfeltet, når du opretter din ordre.

Afhentning
Ønsker du at afhente din ordre hos eGastro, vil udleveringen ske på adressen:

Mandag - Torsdag: Ågade 14, 7620 Lemvig.
Mellem kl. 16:00 og 17:00.

Fredag: Ostehuset Lemvig, Vestergade 17, 7620 Lemvig
Mellem kl. 12:00 - 17:00

Lørdag: Ostehuset Lemvig, Vestergade 17, 7620 Lemvig
Mellem kl. 10:00 og 12:00

Det er ikke muligt at returnere varer uden forudgående aftale med eGastro.

Dag til dag levering
Til hele Danmark inkl. de fleste øer.

Vi sender varer til vores kunder 4 gange om ugen.
  • Varer, som bestilles inden kl.10.00 mandag, leveres tirsdag mellem kl.10:00 og kl.17:00
  • Varer, som bestilles inden kl.10.00 tirsdag, leveres onsdag mellem kl.10:00 og kl.17:00
  • Varer, som bestilles inden kl.10.00 onsdag, leveres torsdag mellem kl.10:00 og kl.17:00
  • Varer, som bestilles inden kl.10.00 torsdag, leveres fredag mellem kl.10:00 og kl.17:00

Særlige forhold ved levering
Er du ikke hjemme, når Xpressen leverer pakken fra eGastro.dk, så følger de dine leveringsanvisninger. Oftest vil kassen blive stillet foran din hoveddør, medmindre andet er oplyst.

Vi leverer naturligvis også til jer, der bor i aflåste opgange. Kuréren vil i så tilfælde ringe på din dør. Er du ikke hjemme, vil kuréren kontakte dine naboer for at få adgang til opgangen. I sjældne tilfælde lykkes det ikke kuréren at komme ind. Så vil kuréren kontakte dig på dit oplyste telefonnummer og lave en leveringsaftale. Kuréren tager under ingen omstændigheder pakken retur.

Forsendelse
Inden vi bringer dine varer ud, klargøres de til turen. Varerne pakkes i termokasser, og det tjekkes nøje, at indholdet svarer til bestillingen. I termokasserne vedlægges minimum en halv liter frossen kildevand som køleelement. Vi garanterer således, at dit kød holder sig afkølet frem til minimum kl. 21.00 på leveringsdagen. Med avanceret måleudstyr kontrollerer vi jævnligt kassernes evne til at holde fersk kød afkølet. Kontrollen udføres som stikprøver og i samråd med fødevaremyndighederne for at sikre, at fødevaresikkerheden er i top.

Selve termokassen må vi - af bakteriologiske årsager - ikke tage retur, så den er din ejendom. Vi kan anbefale at bruge den til opbevaring af kartofler, løg eller grøntsager. Dog bør kassen først skylles med varmt vand. Emballagen består af 98 % luft og 2 % polystyren.

Ændring i bestilling
Ønsker du ændringer i din bestilling efter du har afsendt den, kan du kontakte vores kundeservice og bede om ændringen indtil kl. 10 på forsendelsesdagen. Efter kl. 10 på forsendelsesdagen er ordren låst og kan ikke ændres længere.

Løbende leveringer
Løbende leveringer (faste leveringer) kan opsiges uden særlig varsel ved at slette selve faste levering på kundekontoen inden kl. 10 på forsendelsesdagen, ellers træder opsigelsen i kraft til efterfølgende leveringsinterval.

eGastro.dk's faste leveringer har ingen bindingsperiode, dog skal alle ændringer vedr. en fast levering ske inden kl. 10 på forsendelsesdagen, ellers slår ændringerne først igennem til efterfølgende leveringsinterval. Du kan til enhver tid tilbagekalde din tilladelse til at vi fremover trækker et beløb på dit kort.
Du kan i øvrigt gøre indsigelser vedrørende opkrævninger du ikke mener at have accepteret, gældende over for din kortudbyder senest 8 uger efter debiteringen, medmindre andet fremgår af din aftale med kortudbyderen.

Det er dit eget ansvar at opdatere betalingskortoplysningerne ved f.eks. kortfornyelse eller bankkontoskifte. Uden oplysninger om et gyldig betalingskort bliver faste leveringer automatisk standset indtil en betaling kan reserveres på en gyldig kort.

Ved alle løbende leveringer vil du modtage en kvittering over fakturabeløbet vi hæver på din betalingskort efter forsendelse af din ordre.


Reklamation
Alle bestillinger håndpakkes og tjekkes på vores lager, inden de leveres til dig. Skulle du alligevel modtage en vare, som ikke lever op til dine forventninger, vil vi meget gerne høre fra dig, så vi kan rette fejlen. For alle reklamationer gælder, at de skal ske hurtigst muligt. Kontakt os via e-mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring på telefon 27762000. Der kan være situationer, hvor vi beder dig sende den vare retur til os. I sådanne tilfælde dækker vi de udgifter, du har i forbindelse med returneringen.

På varer, der ikke er til husholdningens løbende forbrug (alkohol, fødevarer etc.), ydes 2 års reklamationsret i overensstemmelse med købelovens regler. Dette forudsætter, at det ikke er dig, der har behandlet varen forkert. Du bedes at reklamere hurtigst muligt efter, at du har opdaget fejlen. I tilfælde af forsinkelse vil leveringen ske hurtigst muligt, og vi tilstræber at give besked i god tid.

Fortrydelsesret på fødevarer
Som forbruger har du fortrydelsesret på din køb af fødevarer, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen er varierende, fra ordren blev bindende igennem vores ordrebekræftelse og op til kl. 10 på forsendelsesdagen.

Fortrydelsesretten på fødevarer bortfalder kl. 10 på forsendelsesdagen.

Fristen indebærer, at du har indtil kl. 10 på forsendelsesdagen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet på non-food varer og alkohol
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere non-food varer samt alkohol retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du sender varer uopfordret retur.

Fødevarer tages ikke retur.


Fortrydelsesret på non-food varer og alkohol
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret på non-food produkter og alkohol, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare

Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.

Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager den første vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Returnering af non-food varer og alkohol
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Varens stand (non-food varer og alkohol), når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb bliver reservering af fakturabeløbet ophævet. I tilfælde af non-food varer bliver beløbet refunderet. Hvis non-food varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:
eGastro.dk ApS
Engen 2
7620 Lemvig


Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.




Persondatapolitik


Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os: Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos eGastro.dk ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige på egastro.dk er Thomas Henriksen.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Cookies
Læs om vores anvendelse af cookies her.

Analyseværktøjer
På eGastro.dk anvender vi analyseværktøjer, der bruges til at gennemgå trafikdata som fx logfiler fra vores hjemmeside. Vi gemmer eller registrerer IKKE personfølsomme oplysninger i den forbindelse. Formålet med analyserne er udelukkende at komme eventuelle tekniske fejl til livs, samt at forbedre vores kunders oplevelse på eGastro.dk.

Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte vores kundeservice på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 22-03-2018




Standardfortrydelsesformular


(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:

eGastro.dk ApS
Engen 2
7620 Lemvig




Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:


______________________________________________________________________________________


Bestilt den: _______________________________   Modtaget den: ________________________________



Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________



Forbrugerens adresse: ___________________________________________________________________



Forbrugerens underskrift: _________________________________________   Dato: __________________


(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Om osKontaktOpskrifterSalgsbetingelserPrivatlivspolitikFAQ
FacebookInstagramElite Smiley
Betalingskort
Alle priser er i DKK inkl. moms og ekskl. levering
CVR-nr.: 35512713 Tlf-nr.: 27 76 20 00
Copyright © 2013-2018 - eGastro.dk, Ågade 14, 7620 Lemvig